Op­be­va­ring af te­sta­men­ter

opbevaring af juridiske dokumenter
IMG_1939.jpeg
Karoline
1.3.2024 ● 3 minutter
Del artiklen
Et te­sta­men­te er et udtryk for din sidste vilje. Det er i et te­sta­men­te, at du kan be­stem­me, hvor­dan dine ejen­de­le og even­tu­el­le formue skal for­de­les og til hvem. Men vidste du, at der findes for­skel­li­ge typer af te­sta­men­ter? Og at op­be­va­rin­gen af dit te­sta­men­te af­hæn­ger af typen? 

Et te­sta­men­te er en en­si­dig vil­je­ser­klæ­ring, der in­de­hol­der din sidste vilje. Der gælder nogle for­skel­li­ge regler for, hvad du kan te­sta­men­te­re og til hvem. Til­li­ge gælder der for­skel­li­ge regler til op­ret­tel­sen og den ef­ter­føl­gen­de op­be­va­ring af dit te­sta­men­te.

For­skel­li­ge typer af te­sta­men­ter

Over­ord­net set findes der tre typer af te­sta­men­ter; vid­ne­te­sta­men­te, no­tar­te­sta­men­te og nød­te­sta­men­te.

For disse typer af te­sta­men­ter, gælder for­skel­li­ge regler for en gyldig op­ret­tel­se. Dog kræver alle typer af te­sta­men­ter, at te­sta­tor er te­sta­ments­ha­bil. Det be­ty­der, at te­sta­tor på op­ret­tel­ses­tids­punk­tet var for­nufts­mæs­sigt i stand til at forstå be­tyd­nin­gen af det op­ret­te­de te­sta­men­te.

Der­u­d­over findes der nogle andre til­fæl­de, hvor et te­sta­men­te kan findes ugyl­digt. Det kan ek­sem­pel­vis være, hvis te­sta­men­tet er op­ret­tet på bag­grund af svig eller tvang.

💡Læs mere om te­sta­men­ters ugyl­dig­heds­grun­de.

  • Et no­tar­te­sta­men­te skal ved­ken­des en notar, når tek­sten til te­sta­men­tet er op­ret­tet. No­ta­ren er ansat i den lokale skif­te­ret. Det er no­ta­rens job at sikre, at te­sta­tor ved un­der­skri­vel­sen af te­sta­men­tet var for­nufts­mæs­sig i stand til at forstå be­tyd­nin­gen af det op­ret­te­de te­sta­men­te. No­ta­ren tjek­ker ikke ind­hol­det i te­sta­men­tet. Det koster 300 kr. i rets­af­gift til staten, at få ved­kendt et te­sta­men­te.  
  • Et vid­ne­te­sta­men­te skal un­der­skri­ves foran to uvil­di­ge vidner, der også skal un­der­skri­ve do­ku­men­tet. Vid­ner­nes un­der­skrift tjener som bevis på, at de har over­væ­ret te­sta­tor un­der­skri­ve do­ku­men­tet, og at te­sta­tor på tids­punk­tet for un­der­skri­vel­sen var for­nuft­mæs­sig i stand til at forstå be­tyd­nin­gen af det op­ret­te­de te­sta­men­te.
  • Et nød­te­sta­men­te af­vi­ger fra de to andre typer af te­sta­men­ter. Et nød­te­sta­men­te kan nemlig kun være gyl­digt, hvis op­ret­tel­sen er sket som følge af sær­li­ge om­stæn­dig­he­der, hvor te­sta­tor ikke har haft mu­lig­hed for at op­ret­te en anden type te­sta­men­te. Det kan være ved akut op­stå­et sygdom eller ulykke. Det er vig­tigt, at te­sta­men­tet er un­der­skre­vet og da­te­ret af dig.

Op­be­va­ring af no­tar­te­sta­men­te

Når dit te­sta­men­te er ved­kendt en notar, vil en kopi af te­sta­men­tet (også kaldet gen­par­ten) blive op­be­va­ret i Cen­tral­re­gi­ste­ret for Te­sta­men­ter.

Ved denne type af te­sta­men­te er du derved sikker på, at te­sta­men­tet vil blive kendt af skif­te­ret­ten, når be­hand­lin­gen af dit dødsbo finder sted. Det gælder også, selvom det ori­gi­na­le ek­sem­plar af dit te­sta­men­te er blevet væk eller gået til grunde.

Et no­tar­te­sta­men­te har altså den fordel, at der bliver op­be­va­ret en kopi i Cen­tral­re­gi­stret for Te­sta­men­ter. Det med­fø­rer, at man altid kan finde te­sta­men­tet frem, når te­sta­tor afgår ved døden. Du opnår derfor den stør­ste sik­ker­hed for, at dit te­sta­men­te bliver kendt efter din død, hvis du vælger at op­ret­te et no­tar­te­sta­men­te.

Gen­par­ten til et no­tar­te­sta­men­te er en kopi af det ori­gi­na­le te­sta­men­te, der er ud­ar­bej­det af en notar. En gen­part til et no­tar­te­sta­men­te skal in­de­hol­de alle de samme ele­men­ter, som det op­rin­de­li­ge te­sta­men­te in­de­hol­der.

💡Læs om til­ba­ge­kal­den­de og æn­dring af te­sta­men­te.

Op­be­va­ring af vid­ne­te­sta­men­te

For at et vid­ne­te­sta­men­te opnår gyl­dig­hed, skal te­sta­men­tet un­der­skri­ves i to uvil­di­ge vid­ners nærvær. Vid­ner­ne skal også un­der­skri­ve. Vid­ner­ne kan være per­so­ner du kender, men det er vig­tigt, at ingen af vid­ner­ne nævnes i dit te­sta­men­te eller på nogen anden måde har en særlig in­ter­es­se heri.

I mod­sæt­ning til et no­tar­te­sta­men­te, vil et vid­ne­te­sta­men­te ikke au­to­ma­tisk blive kendt, når skif­te­ret­ten be­hand­ler dit dødsbo. Og der findes kun det ene gyl­di­ge ek­sem­plar, som du har. Det er derfor vig­tigt, at du op­be­va­rer te­sta­men­tet på en for­svar­lig måde.

Du skal altså være sær­ligt op­mærk­som på, at et vid­ne­te­sta­men­te ikke au­to­ma­tisk bliver kendt ved be­hand­lin­gen af dit dødsbo og at ef­ter­le­vel­sen af dit te­sta­men­te kun sker, hvis dit te­sta­men­te bliver kendt ved be­hand­lin­gen af dit dødsbo.

Adgang til dit te­sta­men­te

Så længe du er i live, er det kun dig, der kan anmode om at få til­sendt en kopi af dit no­tar­te­sta­men­te. Du kan få til­sendt en kopi af dit te­sta­men­te ved at anmode Skif­te­ret­ten herom. Det koster et gebyr at få til­sendt te­sta­men­tet.

Ef­ter­som du selv råder over ori­gi­na­len af dit vid­ne­te­sta­men­te, kan du selv be­stem­me, hvor­dan og hvor det skal op­be­va­res samt hvem, du lader se te­sta­men­tet. Du rådes dog til at op­be­va­re dit te­sta­men­te et sik­kert sted, men også et sted, hvor du er ga­ran­te­ret, at det vil dukke op ved be­hand­lin­gen af dit dødsbo. Det kan ek­sem­pel­vis være i et pen­ge­skab. Der­u­d­over kan det være en god ide at in­for­me­re dine ar­vin­ger om, hvor de kan finde te­sta­men­tet.

Hvis du op­ret­ter både et no­tar­te­sta­men­te og et vid­ne­te­sta­men­te

Hvis du har op­ret­tet mere end ét te­sta­men­te, vil det være det  te­sta­men­te, som du senest har un­de­skre­vet, der bliver lagt til grund ved be­hand­lin­gen af dit dødsbo. Dette er dog under den for­ud­sæt­ning, at begge dine te­sta­men­ter bliver fundet. Så­fremt det kun er no­tar­te­sta­men­tet, der bliver kendt, vil det selv­føl­ge­lig være dette te­sta­men­te, der bliver lagt til grund.

Alle juridiske forhold fra start til slut online.