De typiske overvejelser der kan være, når man gør arv til særeje, er, at man vil sikre, at arven forbliver arvingens, i tilfælde af skilsmisse og dødsfald.
Dette kan være relevant både når arven udgør et pengebeløb, men i særdeleshed også såfremt arven består af genstande, som har affektionsværdi for familien. Der er dog både fordele og ulemper ved at gøre arven til arvingernes særeje.
Hvad er udgangspunktet?
Når en arvingen modtager sin arv, vil arven blive en del af arvingens formue. Er arvingen gift, og har ægtefællerne ingen ægtepagt om særeje, vil arven automatisk indgå i formuefællesskabet, som arvingen har med sin ægtefælle. Det betyder, at i tilfælde af skilsmisse og dødsfald, så vil værdien af arven indgå i beregningen af, hvad der skal deles mellem ægtefællerne. Arven indgår således på lige fod med andre ejendele og værdier, eksempelvis arvingens opsparing og køretøj.
Har arvingen i sit ægteskab en ægtepagt om særeje, vil arven kun være dækket af særejet, hvis dette er bestemt i ægtepagten mellem arvingen og dennes ægtefælle. Det er derfor ordlyden af ægtepagten, som man må se nærmere på. Er arven omfattet af særejet, skal arven som udgangspunkt ikke indgå i delingen af formuefællesskabet ved skilsmisse og eventuelt dødsfald.
Læs mere: Skat af arv & Fordeling af arv - Hvordan håndteres situationen?
Prøv gratis
Prøv vores service gratis lige her.
Hvad kan jeg gøre som testator?
Det er kun ægtefællerne, der kan bestemme, hvad der skal være omfattet af deres ægtepagt. Som testator, kan man således kun bestemme at arv skal være særeje i et testamente. Har man som testator overvejelser om, at ens arv bør være særeje for ens arvinger, så skal man aktivt sørge for, at der oprettes et særeje.
Der kan være mange grund til, at man som testator overvejer at hele eller dele af ens arv skal være særeje for ens arvinger. Det kan eksempelvis være, at man ikke ønsker, at arvingens ægtefælle skal få del i arven ved skilsmisse og dødsfald. Det kan også være, at en given genstand har været i familien i mange generationer, hvorfor man ønsker at sikre, at denne tradition fortsætter i næste generation.
Læs mere: Arv efter forældre
Kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje?
Har man besluttet, at arven skal være særeje, vil man som testator typisk skulle vælge om arven skal være kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje. Den tredje type af særeje, skilsmissesæreje, benyttes ikke meget længere og anbefales generelt ikke.
Gøres arven til kombinationssæreje, betyder det, at arven ikke indgår i delingen i tilfælde af skilsmisse. Hvis arvingens ægtefælle dør først, vil arven derimod være særeje i forbindelse med dødsboskifte efter afdøde ægtefælle. Afgår arvingen derimod ved døden først, vil kombinationssærejet bortfalde, og arven vil indgå i dødsboskiftet efter den afdøde arving.
Et kombinationssæreje vil også betyde, af arvingens ægtefælle vil have mulighed for at sidde i uskiftet bo efter arvingens død, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt.
Vælger man i stedet, at arven skal være fuldstændigt særeje, så vil arven hverken indgå i bodelingen i forbindelse med skilsmisse og dødsfald. Arven forbliver således arvingens særeje, uafhængigt af, hvem af ægtefællerne, der bliver længstlevende. Modsat ved kombinationssæreje, er det ikke muligt for arvingens ægtefælle at sidde i uskiftet bo.
Der kan således være forskellige motiver for, hvorfor man bør vælge den ene eller den anden form for særeje for den arv, man som testator gerne vil beskytte. Man kan eventuelt vælge, at særejet skal være tidsbegrænset, hvorefter særejet bortfalder efter en vis tid. Dette kan være et godt kompromis, hvis man ønsker dels at beskytte arven og arvingen, men samtidig også gerne vil have, at arven ikke hindrer længstlevende ægtefælle fra at sidde i uskiftet bo.
Læs mere: Hvad er tvangsarv?
Opret et testamente med særeje for dine arvinger med Aatos
Med Aatos kan du nemt, hurtigt og til en god pris oprette et testamente. Du kan oprette et personligt testamente eller et gensidigt testamente med din partner. Du kan envidere bestemme, at din arv skal være dine arvingers særeje.
Ved at betale 499 kr., får du adgang til alle Aatos juridiske dokumenter. Du kan få dine dokumenter sendt hjem til dig, og du har altid adgang til juridisk hjælp, når du har brug for det.
