Der er nemlig helt præcise regler for arvinger, og disse afhænger af dine familieforhold. Hos Aatos ønsker vi at tage dig ved hånden og gennemgå de til tider kringlede regler for arv i Danmark, så du kan få et bedre overblik og finde frem til, hvem der er din arving.
Derudover vil vi give dig et indblik i, hvad du kan ændre med et testamente.
Tre klasser af arvinger
Hvis du ikke har lavet et testamente, er der i Danmark regler for, hvordan din arving skal findes.
Vi opdeler de potentielle arvinger i tre klasser. Hvis der ikke findes en arving i den første klasse, går man videre til den anden klasse osv. Nedenfor kan du se de tre arveklasser.
1. arveklasse: Ægtefælle og børn
Når din arving skal findes, undersøges det først, om du har en ægtefælle og/eller børn.
Hvis det er tilfældet, vil din ægtefælle arve halvdelen, mens dine børn vil arve den anden halvdel. Hvis et eller flere af dine børn er døde, vil deres børn, altså dine børnebørn, overtage deres andel. Hvis du ikke efterlader en ægtefælle, går hele arven til børnene.
Omvendt vil hele arven gå til ægtefællen, hvis der ikke er nogen børn. Hvis det ikke er muligt at finde en arving i denne første klasse, går man videre til den næste.
2. arveklasse: Forældre, søskende, nevøer og niecer
Hvis du ikke har en arving i den første klasse, og hvis du efterlader dine forældre, bliver disse arvinger og får halvdelen af arven hver. Hvis der ikke er nogen forældre, går arven til dine søskende. Hvis dine søskende også er døde, men har børn, vil arven gå til disse børn.
Det vil altså sige, at det her er dine niecer og/eller nevøer, der bliver arvinger. Hvis der hverken er forældre, søskende, nevøer eller niecer til at arve, går man videre til næste klasse.
Læs mere: Arv efter forældre
3. arveklasse: Bedsteforældre og deres børn
Hvis din arving ikke er fundet i de to foregående klasser, går arven til dine bedsteforældre, der hver får en halvdel af arven. Hvis bedsteforældrene er døde, går arven til deres børn – det vil altså sige, at dine onkler, fastre og mostre bliver arvinger. Hvis de også er døde eller ikke findes, går arven til Statskassen. Selvom dine onkler, fastre og mostre måske har børn, der jo er dine kusiner og/eller fætre, er de ikke omfattet af Arveloven og bliver altså ikke arvinger.
Arv, tvangsarvinger og testamente
De tre arveklasser kan give et overblik over, hvem der kan blive din arving ud fra den gældende lovgivning. Dog er det her relevant at nævne, at mange danskere vælger at få lavet et testamente, og med dette kan mange nye spørgsmål opstå.
I det næste vil vi forklare, hvor mange og hvorfor danskerne vælger at få lavet et testamente, samt hvor meget du egentlig kan bestemme med et testamente.
Læ mere: Alt om arveafgift
Hvor mange får lavet et testamente med tanke på nærmeste pårørende og arvinger?
En undersøgelse fra 2023 viser, at 26% af danskerne over 35 år enten har skrevet et testamente eller har et ønske om at gøre det. Ved at skrive et testamente ønsker de selv at være med til at bestemme, hvem der skal arve efter dem, og hvad der for eksempel skal ske med bestemte ejendele. Dette inkluderer ofte overvejelser om nærmeste pårørende og deres rettigheder som arvinger.
På trods af at halvdelen af danskerne gerne vil have noget at skulle have sagt i forhold til sin arv og nærmeste pårørende, var det i 2023 kun 26%, der rent faktisk havde fået lavet et testamente.
Dette kan skyldes, at det for mange mennesker kan være ubehageligt på den måde at skulle tage stilling til sin egen død og overveje, hvem blandt de nærmeste pårørende der skal betragtes som arvinger. Det kan også skyldes et ønske om at fralægge sig ansvaret for at skulle fordele sin arv, så de efterladte ikke bliver negativt påvirkede af en eventuel fordeling af arven blandt de nærmeste pårørende.
Læs mere: Regler for et testamente
Kan jeg ændre mine arvinger med et testamente?
Som nævnt ovenfor kan du have et ønske om at lave et testamente, så du kan være med til at bestemme, hvem der skal arve dig, og det er derfor også muligt at ændre på, hvem der skal arve dig i forhold til de tre arveklasser.
Mange vælger for eksempel at få lavet et testamente, så de kan gøre deres ugifte samlever til arving, da disse ellers ikke har arveret.
Derudover ønsker nogle muligvis, at deres søskende skal arve frem for forældrene, og andre har måske en god ven, de vil have som arving. Det er derfor muligt at have medbestemmelse, når det kommer til at vælge sine arvinger.
Læs mere: Testamente og arveforskud
Det er ikke muligt at ændre tvangsarvinger
Selvom du kan bestemme meget med et testamente, er det dog ikke altid det hele, du kan bestemme.
Det er nemlig sådan, at hvis du har ægtefælle og/eller børn, er disse dine tvangsarvinger. Det betyder, at uanset hvad skal de have en del af arven. Hvis du ønsker at begrænse, hvor meget dine tvangsarvinger skal arve, kan du testamentere, at de kun skal have den andel af arven, der kaldes tvangsarven.
Tvangsarven udgør en fjerdedel af din samlede formue. Denne skal deles mellem dine tvangsarvinger således, at halvdelen går til din ægtefælle, mens den anden halvdel deles mellem dine børn. Hvor stor en andel, børnene får, afhænger altså af, hvor mange tvangsarvinger du har.
Det kan dog være, at du ønsker, at et af dine børn skal arve mere end de andre. Dette er også en mulighed, da du kan begrænse et eller flere af dine børns arv til deres tvangsarv, mens et andet barn får en større andel.
Læs mere: Tvangsarv til særbørn
Eksempel: Tvangsarvinger
Jørgen har tre børn, der ifølge loven er hans tvangsarvinger.
Jørgen har ikke længere kontakt med to af sine børn, Allan og Sofie, men til gengæld har han et nært forhold til sit tredje barn, Mikkel.
Jørgen får lavet et testamente, hvor han vælger, at Allan og Sofie kun skal have den tvangsarv, de har krav på, mens Mikkel får den resterende arv.
Bestem mere med et testamente
Vi håber, at du i løbet af denne artikel har fået et større overblik over, hvem der er din arving, hvordan arvereglerne fungerer – og hvor meget du selv kan bestemme med et testamente.
Ved at betale 499 kr., får du adgang til alle Aatos juridiske dokumenter. Du kan få dine dokumenter sendt hjem til dig, og du har altid adgang til juridisk hjælp, når du har brug for det.
På disse minutter svarer du på nogle spørgsmål for at kortlægge din situation og dine ønsker, sådan at dit testamente bliver helt tilpasset dig. Herefter vil vores dygtige jurister overtage og klare resten.
Du kan trygt og gratis vælge at svare på spørgsmålene og få en fornemmelse for, hvordan det fungerer, inden du betaler.
Kilde
Testamente.dk (2018) “Anslyse: Hver anden dansker ønsker et testamente”.