Statistikker viser, at antallet af ægteskaber i Danmark blot er faldet over de seneste årtier. Mens der i år 2000 blev indgået hele 38.698 vielser eller registrerede partnerskaber, var dette tal faldet til 27.645 i 2021. Det betyder altså, at over 20.000 mennesker har fravalgt ægteskabet - eller i hvert fald ikke valgt det til - sammenlignet med århundredeskiftet.
Én af forklaringerne på disse tal kan findes i, at flere danskere vælger at være samlevende i stedet for at indgå ægteskab. Hvis vi for eksempel kigger tilbage på år 2000, var der her 104.554 samlevende par. Det er et tal, der i 2023 er steget til 146.869. Dette viser os altså, at mens vi ser et fald i antallet af ægteskaber, ser vi udelukkende en stigning i antallet af samlevende.
Der kan være mange grunde til, at færre danskere vælger at blive gift. Som samfund udvikler vi os hele tiden, og det er ikke alle, der ser ægteskabet som en naturlig eller nødvendig fortsættelse af at date. Det er heller ikke alle, der ser det som en nødvendighed for at begynde at stifte familie.
Ægteskab og samlevende - lad os få styr på begreberne
Inden vi dykker ned i forskellene mellem at være gift og samlevende, skal vi være helt sikre på, at vi ved, hvad de to begreber betyder.
Et ægteskab er i juridisk forstand en bindende kontrakt mellem to mennesker, og denne kontrakt medfører en række forpligtelser og krav. For at indgå ægteskab skal I være over 18 år og ugifte. Derudover skal I have en prøvelsesattest, der viser, at I opfylder betingelserne i ægteskabsloven. Det er muligt at blive gift på rådhuset, i folkekirken, i et andet godkendt trossamfund eller et helt fjerde sted som for eksempel en skov.
Hvis I er samlevende, bor I sammen, men er ikke gift. Som sådan kaldes I samlevende, så snart I flytter sammen. Dog er der nogle regler, der gælder for ugifte samlevende, som først træder i kraft, når I har været samlevende i mindst to år. Det gælder for eksempel, hvis I ønsker at oprette et udvidet samlevertestamente, der kan give jer bedre muligheder i forhold til arv.
💡 Når du og din partner bliver gift, betyder det, at I automatisk bliver fælles om visse dele af hinandens økonomi. Eksempelvis bliver I nu sambeskattet. Læs mere: Ægteskab skat
Tøv ikke - opret din ægtepagt nu og få ro i sindet!
Opret en juridisk bindende ægtepagt hurtigt og billigt.
Forskellene mellem ægteskab og at være samlevende
Vi vil nu forsøge at give jer et overblik over de konkrete forskelle, der er mellem at indgå ægteskab og at være samlevende.
Forhåbentligt vil dette hjælpe jer med at finde ud af, hvad der giver bedst mening for jeres liv og fremtid.
Formuefællesskab
Når I gifter jer, får I automatisk det, der kaldes formuefællesskab, også kaldet delingsformue eller fælleseje. Man kan måske umiddelbart tænke, at dette betyder, at man i ægteskabet ejer alt i fællesskab, men sådan forholder det sig ikke. I stedet betyder det, at I ved en skilsmisse skal dele jeres formuer ligeligt mellem jer. Hvis dette ikke ønskes, skal der laves en ægtepagt.
Hvis I er ugifte samlevende, kan I ikke få et formuefællesskab. Det betyder, at hvis I går fra hinanden, skal I ikke dele jeres formuer, som I skulle have gjort i et ægteskab. Det betyder også, at I i princippet blot kan gå hver til sit uden at skulle igennem længere processer som separation og skilsmisse.
Forsørgerpligt
I Danmark har man i et ægteskab gensidig forsørgerpligt. Det betyder, at man som ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden og en eventuel familie. Der gælder som sådan ingen regler for, hvordan forsørgerpligten føres ud i livet, da den i sin natur vedrører private forhold. Oftest ser man forsørgerpligten som opfyldt, når man som ægtefælle bidrager økonomisk til familien gennem sin løn, men man kan også opfylde pligten ved for eksempel at passe børnene og hjemmet.
Hvis I er samlevende, gælder der ikke forsørgerpligt. Dog gælder der stadig regler for, hvilken betydning jeres samlede indtægt kan få i forhold til offentlige ydelser. Det vil sige, at selvom I ikke er gift, kan offentlige ydelser som pension og boligtilskud blive sat ned, hvis den ene partners indtægt er over en vis grænse.
Læs mere: Ægtepagt og pension
Børn
Hvis I som ægtepar får et barn, får I automatisk fælles forældremyndighed og er på den måde ligestillet. Hvis I derimod som ugifte samlevende får et barn, skal I indsende en omsorgs- og ansvarserklæring til Familieretshuset, hvis I ønsker fælles forældremyndighed.
Ægtefællebidrag
Når et ægteskab ender, kan det nogle gange føre til, at den ene ægtefælle skal betale ægtefællebidrag til den anden. Ægtefællebidraget er et månedligt økonomisk beløb, der betales i en periode efter skilsmissen.
Som samlevende - eller tidligere samlevende, i dette tilfælde - er det ikke muligt at få ægtefællebidrag, hvis I går fra hinanden. Dette er på trods af, at den ene af jer måske har forsørget den anden, der potentielt ender med at stå uden et job.
Gæld
Hvis I indgår ægteskab, kommer I ikke automatisk til at hæfte for jeres ægtefælles gæld. På samme måde hæfter I heller ikke for gæld, der er stiftet efter ægteskabet, så længere ægtefællen selv har stiftet den. Hvis I derimod stifter en gæld sammen, hæfter I begge for den.
Det samme gælder, hvis I er samlevende.
Læs mere: Hvad er et gældsbrev?
Arv
Når den ene part i et ægteskab dør, vil den overlevende ægtefælle stå til at arve som minimum en tvangsarv, hvilket udgør en fjerdedel af den afdødes samlede formue.
Som overlevende samlever har du ikke arveret og altså ikke krav på denne tvangsarv. Her er det dog med et testamente muligt at tage stilling til, hvordan ens arv skal fordele sig.
Læs mere: Ægtepagt ved dødsfald
Oversigt over forskellen mellem ægteskab og at være samlevende
Vi har nu gennemgået en række forhold, der påvirkes af, hvorvidt I vælger at indgå ægteskab eller at leve som samlevende.
Nedenfor vil vi give en oversigt over disse forhold kort og godt, så I altid kan vende tilbage til denne artikel uden at behøve læse den fra ende til anden.
| I ægteskab | Som samlevende | |
|---|---|---|
| Får vi formuefællesskab? | ✅, dette kan dog ændres med en ægtepagt | ❌ |
| Får vi forsørgerpligt? | ✅ | ❌, men visse offentlige ydelser kan påvirkes af jeres indkomster |
| Får vi fælles forældremyndighed? | ✅, hvis barnet fødes, efter I er blevet gift | ❌, men I kan ansøge om det |
| Kan jeg/min partner få ægtefællebidrag, hvis vi går fra hinanden? | ✅, det er en mulighed | ❌ |
| Skal vi hæfte for hinandens gæld? | ❌, kun hvis I har fælles gæld | ❌, kun hvis I har fælles gæld |
| Kommer jeg til at arve min partner eller omvendt? | ✅, som minimum får I en tvangsarv | ❌, I har ingen arveret, men dette kan ændres med et testamente |
Ægtepagt og testamente
Som det kan læses i artiklen og ses i oversigten, er der mulighed for at ændre på nogle forhold med en ægtepagt eller et testamente.
I et ægteskab vil I automatisk få formuefællesskab, hvilket betyder, at I ved en eventuel skilsmisse skal dele jeres formuer ligeligt mellem jer. Med en ægtepagt kan I dog f.eks. bestemme, om der er nogle bestemte ejendele, der ikke skal deles ligeligt.
Derudover vil I i et ægteskab også automatisk blive arvinger til hinanden, mens dette ikke er tilfældet for samlevende. Dog kan I med et testamente være med til at bestemme, hvem der skal arve jer, og hvad de skal arve.
Hos Aatos kan I enkelt, hurtigt og billigt oprette både en ægtepagt og et testamente. Der er altså muligheder for jer, hvad end I ønsker at indgå ægteskab eller at leve sammen som samlevende.
Danmarks statistik (2023) “Husstande og familier”
Danmarks statistik (2023) “Vielser”
