Fremtidsfuldmagter er noget man normalt forbinder med at blive gammel, men selv yngre, helt raske mennesker, kan få brug for en fuldmagt. Uanset hvor gammel du er, kan du komme ud for en ulykke eller blive alvorligt syg.
Når først skaden er sket, er det for sent at lave en fremtidsfuldmagt. I eksemplerne i denne artikel kan du se, hvor galt det kan gå, hvis man ikke har lavet en fremtidsfuldmagt.
Kort om fremtidsfuldmagter
Lad os først lige forklare, hvad en fremtidsfuldmagt er.
En fremtidsfuldmagt er et dokument, hvor du bestemmer, hvem der skal varetage dine økonomiske og private interesser, hvis du af en eller anden grund ikke selv kan gøre det længere. Det kan være på grund af din fysiske eller psykiske tilstand, f.eks. hvis du kommer ud for en ulykke eller bliver dement.
Det er godt at huske, at din fremtidsfuldmagt først træder i kraft, den dag du ikke længere selv er i stand til at tage vigtige beslutninger, og f.eks. holde styr på din egen økonomi.
💡 Har du hørt om gensidig fremtidsfuldmagt? Mange forveksler ofte fremtidsfuldmagt med gensidig testamente.
Eksempler på, hvornår en fremtidsfuldmagt ville have været godt
Der skal ikke ske noget dramatisk, før en fremtidsfuldmagt er en god idé. Om ikke andet bliver vi alle ældre, og sygdom kan snige sig ind på os, uden at vi opdager det.
En fremtidsfuldmagt er en form for forsikring, der kan gøre livet lettere for dig og dine nærmeste. Også selvom håbet er, at det aldrig bliver nødvendigt.
Læs mere: Tekst til fremtidsfuldmagt
Eksempel 1: Uheld på skibakken
Frida er 28 år. Hun er i gang med at købe sit drømmehus. Hun tager op og står på ski med sin familie, men falder, og kommer alvorligt til skade på skibakken. Frida bliver indlagt i lang tid, og har det så dårligt, at hun er bevidstløs.
Hendes forældre forsøger at tage sig af bolighandlen og hendes økonomi, men har ingen bemyndigelse. De kan ikke engang betale regningerne, da de ikke har adgang til hendes e-boks og MitID. Da de går i banken, får de at vide, at de ikke kan få adgang tilFridas konti.
Familieretshuset beskikker en værge, som ikke er et familiemedlem, idet familien ikke kan blive enige om, hvem som skal være værge. Værgen tager sig nu af Fridas økonomi. Værgen træffer ikke de økonomiske beslutninger, som Frida selv ville have gjort.
Frida kommer sig over ulykken, og får kontrollen over sin økonomi tilbage. Hvis Frida havde lavet en fremtidsfuldmagt, hvor hun havde udpeget sine forældre som fuldmægtige, kunne de have gennemført bolighandlen, og betalt hendes regninger.
Læs mere: Statistik om, hvordan danske folk laver fremtidsfuldmagter
Eksempel 2: Et mislykket hussalg
Berit er 76 år. Hun har længe talt med sin søn om at sælge sit hus og flytte på plejehjem. På det seneste er hendes hukommelse blevet gradvist dårligere, og det viser sig, at hun lider af demens. Hun kan ikke længere klare sig selv, og er tvunget til at flytte på et plejehjem.
Hendes søn har nu travlt med at sælge huset. Hverken Berit eller sønnen har råd til at betale for både udgifterne på huset og udgifterne til plejehjemmet. De har virkelig brug for at sælge huset.
Heldigvis finder de en køber til huset. Da handlen næsten er i hus, og de skal til at underskrive kontrakten, finder sønnen ud af, at han ifølge loven ikke har tilladelse til at sælge huset. Han skal bede Familieretshuset om at udpege ham som værge.
Huset bliver endelig solgt, men hele processen med at finde en køber og opnå værgemål har taget lang tid. I mellemtiden er både Berits og sønnens økonomi blevet hårdt ramt af de ovennævnte udgifter.
Læs mere: Fremtidsfuldmagten og beslutningen om plejehjem
Eksempel 3: Den ugyldige fremtidsfuldmagt
Erik er 49 år. Han ved, hvor vigtig en fremtidsfuldmagt kan være, og beslutter sig for at oprette en. Han kan godt lide at være økonomisk bevidst, og er overbevist om, at han sagtens selv kan skrive sin egen fremtidsfuldmagt. Han vil gerne spare pengene til advokaten.
Erik har stor tillid til det trossamfund han tilhører, og han vil gerne have, at bestyrelsen i trossamfundet skal være hans fremtidsfuldmægtige. På internettet har han læst, at man kan udpege flere fremtidsfuldmægtige. Han ved dog ikke hvad deres efternavne og cpr-numre er.
I stedet for at spørge hver enkelte, vælger han at udpege trossamfundet som fremtidsfuldmægtig, da han ved, at organisationen er registreret som en juridisk person. Erik giver fremtidsfuldmagten til præsten, som lover at varetage Eriks interesser, hvis det skulle komme dertil.
Et par år senere ender Erik i en bilulykke. Præsten husker sit løfte, og går til Familieretshuset for at aktivere fremtidsfuldmagten. Familieretten afviser dette med henvisning til, at fremtidsfuldmagten er ugyldig, fordi man ifølge loven ikke kan udpege en juridisk person som fremtidsfuldmægtig.
Erik kan ikke få hjælp af den, han har ønskede som fremtidsfuldmægtig, og i stedet udpeges en værge, som Erik ikke kender. Det blev altså desværre ikke, som han havde planlagt.
💡 Vidste du det? En juridisk person er f.eks. et aktieselskab, handelsselskab, forening eller trossamfund. Fremtidsfuldmægtige skal være fysiske personer. Det er derfor muligt at udpege et medlem af et trossamfund som fremtidsfuldmægtig, men ikke en hel bestyrelse.
Tag det næste skridt mod en fremtidsfuldmagt
Eksemplerne ovenfor viser, at du aldrig ved, hvad der vil komme din vej. Selvom eksemplerne kan virke dramatiske, skal der ikke meget til, før det kan ske. Det er derfor vigtigt, at du laver en fremtidsfuldmagt. Det gælder også, hvis du er gift.
Det behøver ikke tage mere end 10 minutter. Med Aatos’ online service får du en skræddersyet fremtidsfuldmagt. Er du i tvivl om noget, kan du få rådgivning af vores jurister. Det er inkluderet i prisen på fremtidsfuldmagten.
Prøv det gratis!
Læs mere:
