Det gensidige testamente er en måde ægtefæller og samlevere kan beskytte og sikre hinanden bedst muligt. Testamentet træder først i kraft ved dødsfald.
I et gensidigt testamente er det også muligt at tage hensyn til børn, svigerbørn, børnebørn og andre slægtninge eller bekendte.
Hvad er et gensidigt testamente?
Et gensidigt testamente er et testamente, der oprettes mellem to personer. Testamentet er form for “aftale” mellem de to personer, der træder i kraft, når den ene dør. I mange tilfælde anbefales det, at ægtefæller og samlevende opretter et gensidigt testamente for at sikre hinanden bedst muligt.
Med et gensidigt testamente har I mulighed for at begunstige hinanden mere end arveloven foreskriver. Ugifte samlevende arver som udgangspunkt ikke efter hinanden, hvorfor der skal oprettes et testamente.
Ægtefæller kan også vælge at minimere hinandens arv til tvangsarven, hvis det er det de ønsker.
Husk, at et gensidigt testamente og et almindeligt testamente ikke er det samme. Et gensidigt testamente er mellem to personer (samlevende eller ægtefæller). Et almindeligt testamente oprettes af én person og er udtryk for, hvad personen ønsker, der skal ske med arven ved dødsfald.
Hvad sker der, hvis man ikke har et gensidigt testamente?
Som ovenfor nævnt anbefales det som udgangspunkt, at ægtefæller og samlevende opretter et gensidigt testamente for at sikre den person, der lever længst.
Oprettes der ikke et gensidigt testamente gør følgende sig gældende:
- Ægtefæller med børn arver 50 procent af hinandens arv - børnene arver den anden halvdel
- Ægtefæller uden børn arver 100 procent efter hinanden (her vil et gensidigt testamente dog kunne sikre, hvem der arver, når den længstlevende ægtefælle dør)
- Ugifte samlevende arver ingenting efter hinanden, medmindre der er oprettet et gensidigt testamente
Det er altså ikke uvæsentligt at få oprettet et gensidigt testamente. Dette sikrer nemlig, at den længstlevende ikke pludselig er tvunget til at gå fra hus og hjem.
💡 Har du ikke børn, er det helt centralt, om du er gift eller ej. Livsarvinger er ægtefælle og biologiske børn, børnebørn og oldebørn samt adoptivbørn. Læs mer hvem arver barnløs
Prøv gratis
Det er altid en god idé at få juridisk bistand, så I får strikket det bedst mulige gensidige testamente sammen, der passer til lige præcis jeres situation.
Hvad er tvangsarven?
Artiklen nævnte ganske kort ordet tvangsarv tidligere i artiklen. Lad os derfor tage et kort kig på, hvad tvangsarv egentlig er. Tvangsarven er den procentdel af arven, som ægtefæller og børn og disses børn ifølge arveloven har ret til. Tvangsarven er på 25% af hele arven,
Hvis I er gift og kun har fællesbørn, kan I sikre hinanden med 87,5 procent af arven. Dette fordi ægtefællen får 12,5% af tvangsarven plus hele friarven kan testeres til ægtefællen på 75%. Dette er i stedet for, at den længstlevende ægtefælle kun arver 50 procent af arven, hvis ikke der er oprettet et testamente.
Har I særbørn/bonusbørn, kan I med et gensidigt testamente sikre, at arven fordeles ligeligt mellem alle børnene. Er der ikke oprettet et gensidigt testamente, vil fordelingen af arven afhænge af, hvilken ægtefælle der dør først.
Læs mere: Uskiftet bo og særbørn
Det skal I tage stilling til ved oprettelse af et gensidigt testamente
Det er som nævnt en rigtig god idé at sikre hinanden bedst muligt ved at oprette et gensidigt testamente.
Når I skal oprette et gensidigt testamente, kan I med fordel overveje følgende:
- Hvad sker der, hvis I opretter et gensidigt testamente?
- Skal den, der lever længst, kunne sidde i uskiftet bo?
- Hvor meget skal jeres børn arve?
- Skal der gives særeje til børn og andre arvinger?
- Skal der oprettes et børnetestamente? Her angiver i, hvem der skal være værge for jeres barn/børn i tilfælde af tidlig død
- Hvad sker der med eventuelle forsikrings- og pensionsudbetalinger?
- Hvis arvingerne ikke kan blive enige om fordeling af indbo, skal der i så fald indsættes særlige principper for, hvordan indboet skal fordeles?
Der er altså flere ting, der skal overvejes, når der skal oprettes et gensidigt testamente, og netop derfor er det også en god idé at få juridisk rådgivning.
Læs mere: Hvem arver mig? og Hjælp, testamentet er en nullitet
Hvad sker der med et gensidigt testamente i tilfælde af skilsmisse?
Som udgangspunkt ophører et gensidigt testamente i forbindelse med skilsmisse, separation eller når ugifte samlevende går fra hinanden.
Hvis den ene ægtefælle eller samlever kommer på plejehjem eller lignende, vil testamentet stadig være gyldigt, idet ægteskabet/forholdet stadig eksisterer.
Hvem kan oprette et gensidigt testamente?
I princippet kan alle par oprette et gensidigt testamente, men der er særligt tre familiekonstellationer, der har gavn af denne type testamente.
- Ægtefæller med fællesbørn
- Ugifte samlevende
- Ægtefæller med særbørn
Hvordan oprettes et gensidigt testamente?
Det er heldigvis forholdsvis nemt at oprette et gensidigt testamente, og hos Aatos vil vi med glæde hjælpe dig og din partner med at oprette et gensidigt testamente, der sikrer jer.
Vi har her samlet de ting, som et gensidigt testamente som minimum bør indeholde:
- Navn, adresse og cpr.nr. på testatorer og arvinger
- Arvens fordeling - både efter den der dør først og sidst
- Særeje til arvingerne
- En klausul om, at der kun kan ske ændringer og sletning af det gensidige testamente, når der er enighed mellem parterne. I kan også indsætte en klausul om, at I begge frit kan ændre testamentet. Dette gælder både sletning af testamentet samt ændringer i det
- Eventuelt børnetestamente hvis I har mindreårige børn
- Subsidiære arvinger. Dette er i tilfælde af, at en arving går bort før længstlevende - altså skal der angives, hvem der i så fald skal arve
- Eventuelt bobestyrer
- Vedligeholde af gravsted
Der vil dog med al sandsynlighed blive spurgt ind til flere emner, når I opretter et gensidigt testamente.
Få hjælp til dit gensidige testamente
Et gensidigt testamente kan være svært at finde hoved og hale i selv, og det er rigtig vigtigt, at I får juridisk rådgivning, så I får oprettet det bedste gensidige testamente for jer.
Testamente er en del af Aatos' Bekymringsfri abonnement. Ved at betale 499 kr. om året, får du adgang til alle juridiske dokumenter. Du kan få dine dokumenter sendt hjem til dig, og du har altid adgang til juridisk hjælp, når du har brug for det. Det er muligt at annullere abonnementet når som helst.
