Lad os først og fremmest lige få helt styr på, hvad en testator er. En testator er ganske enkelt en person, der har lavet et testamente. Mange forveksler testator og arvelader, men selvom der er tale om en og samme person, er der en væsentlig forskel. En arvelader er afdøde - det vil altså sige, at personen er afgået ved døden.
Vi vil i denne artikel kigge på, hvad en testators rolle er, når det kommer til dødsboet samt fordelingen af arven. Vi vil ligeledes kigge på, hvad du som arving skal gøre, når du arver gennem et testamente.
Hvad er en testator samt vigtigheden af et testamente
Hvis der ikke er et testamente, er det arveloven, der bestemmer, hvordan arven skal fordeles - dette gælder, uanset hvem du er, og om du er gift eller ej. Er der derimod oprettet et testamente, er det testamentet - eller rettere testator - der bestemmer, hvad der skal ske med arven.
Med et testamente sikrer testator sine efterladte, som personen ønsker. Testator bestemmer selv over minimum 75 procent af arven, når personen opretter et testamente. Hvis du har en ægtefælle og/eller livsarvinger (børn, børnebørn osv.), har de krav på 25 procent af det samlede arv. Dette kaldes også for tvangsarven. Hvis du hverken har ægtefælle eller livsarvinger, har du råderet over 100 procent af arven.
Husk desuden, at testatoren skal være myndig og ved sine fulde fem, når testamentet oprettes.
Skriv dit eget testamente på 10 min
Testamente er juridisk bindande dokument
Et testamente er ganske enkelt et juridisk bindende dokument, hvori testator beskriver, hvad personen ønsker, der skal ske med vedkommendes formue og ejendele, når personen dør. Er der intet testamente, vil arven som ovenfor nævnt blive fordelt efter Arveloven, hvilket betyder, at den nærmeste familie arver. Er der ingen nærmeste familie, tilfalder arven staten.
💡Læs mere: Hvad er et testamente?
Hvem kan lave et testamente?
Alle personer, der er myndige, og som er ved sine fulde fem, kan oprette et testamente.
Kan man bestemme alt i et testamente?
Der er nogle regler i arveloven, som ikke kan fraviges gennem testamentet. Som nævnt ovenfor kan man ikke gennem et testamente komme udenom tvangsarven. Ægtefællen og/eller livsarvinger har ret til 25 procent, uanset hvad et testamente end måtte sige. Derudover kan et testamente heller ikke fravige eventuel boafgift.
Boafgiften er - som navnet antyder - en afgift du betaler af din arv. Du kan også se det som en slags skat af din arv. Boafgiften varierer, afhængigt af hvem der arver, samt hvor stor arven er. Boafgiften henvises også ofte til som arveafgift. Det juridiske korrekte term er boafgift.
Læs mere: Regler for et testamente
Arveregler og boafgift
Nu hvor vi har helt styr på testamente, testator og arvelader, kan vi kigge nærmere på, hvad du som arving skal være opmærksom på, når du arver. Der er som udgangspunkt ikke forskel på, om du arver efter arveloven eller efter et testamente i forhold til boafgift og lignende.
Når du arver - uanset om det er gennem et testamente eller arveloven - skal du som nævnt ovenfor blandt andet betale boafgift og retsafgift. Retsafgiften er en afgift, der typisk betales af arvingen, når skifteretten udleverer boet.
Bemærk, at hvis du arver fra udlandet, fordeles arven typisk efter reglerne i det land, hvor afdøde havde bopæl. Det vil sige, at hvis afdøde boede i Spanien, er det de spanske regler, der som udgangspunkt vil være gældende.
Hvad skal man som arving ellers overveje?
Udover at skulle betale diverse skatter og afgifter til staten, er der en række overvejelser, du som arving kan gøre dig, hvis du gerne vil sikre din arv bedst muligt.
1) Særeje
Hvis du er gift, og du ikke ønsker at dele arven med din ægtefælle i tilfælde af skilsmisse, kan i oprette en ægtepagt om særeje. Det kan også være, at testator i testamentet har besluttet, at arven skal være særeje. I tilfælde af særeje er det vigtigt, at arven holdes adskilt fra din øvrige formue, da særejet ellers kan bortfalde.
2) Opret en separat konto
Det kan være en god idé at have en separat konto til arven, så du ved præcist, hvad pengene fra arven bruges til.
3) Opret en ægtepagt
Med en ægtepagt har dig og din ægtefælle mulighed for at aftale at særejet, kun skal være gældende ved skilsmisse, således at det i tilfælde af død bliver jeres fællesformue.
Læs mer: Hvem arver mig? og Pris for et udvidet samlevertestamenter
Få styr på det juridiske hos Aatos
Over 100 000 brugere har været glade for at bruge Aatos service.
- Klar på 10 minutter
- Service guider processen
- Kvalitetsdokumenter
- Gratis juridisk hjælp
- Udviklet af jurister
- Billig
Ved at betale 499 kr. får du adgang til alle Aatos juridiske dokumenter. Du kan få dine dokumenter sendt hjem til dig, og du har altid adgang til juridisk hjælp, når du har brug for det.
