Til­ba­ge­kal­del­se og æn­dring af te­sta­men­te

Landskab
aatos-author-icon.png
Aatos
29.9.2023 ● 4 minutter
Del artiklen
Et te­sta­men­te laves typisk med hen­blik på, at det først skal bruges, når du engang ikke læn­ge­re er her. Mange, der laver et te­sta­men­te, over­ve­jer så­le­des ikke, hvor­dan et te­sta­men­te even­tu­elt skal til­ba­ge­kal­des eller hvor­dan en æn­dring fo­re­ta­ges i prak­sis.

Hvor­vidt du kan til­ba­ge­kal­de eller ændre i dit te­sta­men­te, af­hæn­ger i høj grad af den kon­kre­te si­tu­a­tion.

I denne ar­ti­kel ser vi nær­me­re på, hvilke be­græns­nin­ger der kan gælde, og hvor­dan til­ba­ge­kal­del­se og æn­drin­gen sker i prak­sis.

Te­sta­tors fy­si­ske til­stand

Som det klare ud­gangs­punkt, så kan et te­sta­men­te ikke til­ba­ge­kal­des eller ændres så­fremt te­sta­tor er afgået ved døden. Det er så­le­des et krav for til­ba­ge­kal­del­se eller æn­dring, at te­sta­tor er i live på tids­punk­tet, hvor til­ba­ge­kal­del­se eller æn­dring søges gen­nem­ført.

Udover at te­sta­tor er i live, så skal te­sta­tor som ud­gangs­punkt også være men­talt i stand til at forstå kon­se­kven­ser­ne af, at te­sta­men­tet til­ba­ge­kal­del­se eller ændres. Te­sta­tor skal kunne handle for­nufts­mæs­sigt og kunne forstå og over­skue be­slut­nin­gen om at til­ba­ge­kal­de eller ændre te­sta­men­tet.

Læs mere: Flere te­sta­men­te – hvad be­ty­der det? og Kopier af te­sta­men­ter

Te­sta­men­tets ind­hold

Hvis du går med over­vej­el­ser om, at du ønsker at til­ba­ge­kal­de eller ændre i et ek­si­ste­ren­de te­sta­men­te, så kan det være hen­sigts­mæs­sigt først at un­der­sø­ge ind­hol­det af te­sta­men­tet. Te­sta­men­tet kan nemlig in­de­hol­de be­tin­gel­ser, som kan gøre det van­ske­ligt at til­ba­ge­kal­de et te­sta­men­te.

Det er særlig vig­tigt at se på, om te­sta­men­tet af te­sta­tor er gjort helt eller del­vist ui­genkal­de­ligt. Hvis det er til­fæl­det, så kan te­sta­men­tet som ud­gangs­punkt ikke til­ba­ge­kal­des. Dette gælder både, hvis der er tale om et gen­si­digt te­sta­men­te eller ved et te­sta­men­te lavet alene.

Læs mere: Regler for et te­sta­men­te

Til­ba­ge­kal­del­se eller æn­dring af te­sta­men­te

Til­ba­ge­kal­del­se af et ek­si­ste­ren­de te­sta­men­te kan typisk ske på to måder:

1) Til­ba­ge­kal­del­se af te­sta­men­te

Du kan til­ba­ge­kal­de et tid­li­ge­re te­sta­men­te ved at lave et nyt te­sta­men­te. Heri kan du så be­stem­me, at det tid­li­ge­re te­sta­men­te til­ba­ge­kal­des. Du kan i det nye te­sta­men­te til­li­ge til­fø­re op­lys­nin­ger om, hvem der skal arve, og hvad de skal arve, hvis du fort­sat ønsker at have et te­sta­men­te.

Som ud­gangs­punkt, så skal til­ba­ge­kal­del­se af et te­sta­men­te ikke nød­ven­dig­vis ske på samme måde, som det tid­li­ge­re te­sta­men­te er op­ret­tet.

Ek­sem­pel­vis, så be­hø­ves et no­tar­te­sta­men­te ikke at blive til­ba­ge­kaldt ved et nyt no­tar­te­sta­men­te. Det sagt, så kan det være hen­sigts­mæs­sigt at be­nyt­te samme form til til­ba­ge­kal­del­se, som der er brugt ved op­ret­tel­sen af det tid­li­ge­re te­sta­men­te. Dette i til­fæl­de af, at der senere opstår usik­ker­hed om, hvor­vidt te­sta­men­tet reelt er til­ba­ge­kaldt eller ej.

Ønsker du at til­ba­ge­kal­de kun en del af te­sta­men­tet, så er dette også en mu­lig­hed. Al­ter­na­tivt kan bruges en ko­di­cil, som be­skre­vet ne­den­for.

Både i til­fæl­de af, at det tid­li­ge­re te­sta­men­te til­ba­ge­kal­des med et no­tar­te­sta­men­te eller vid­ne­te­sta­men­te, kan det være en god ide at over­ve­je at in­for­me­re ar­vin­ger om, at til­ba­ge­kal­del­se har fundet sted. Dette kan bi­dra­ge til at imø­de­gå, at der senere opstår usik­ker­hed om te­sta­men­tets gyl­dig­hed eller ej.

2) Æn­dring af te­sta­men­te

Som nævnt oven­for, så kan du del­vist ændre et te­sta­men­te ved til­ba­ge­kal­del­se. Et al­ter­na­tiv er at lave en så­kaldt ko­di­cil. En ko­di­cil er en slags tillæg til et ek­si­ste­ren­de te­sta­men­te. Med et ko­di­cil, kan du ændre i ek­si­ste­ren­de be­stem­mel­ser i te­sta­men­tet eller til­fø­re nyt ind­hold. Det tid­li­ge­re te­sta­men­te for­bli­ver så­le­des gyl­digt, men ko­di­cilet ændrer i eller til­fø­rer ind­hold til te­sta­men­tet.

Det er vig­tigt, at nyt ind­hold ikke kan føre til usik­ker­hed om te­sta­tors hen­sigt. På samme måde bør ind­hol­det i ko­di­cilet, når brugt til at slette ind­hold, ikke ud­van­de te­sta­men­tet i sin helhed, som på sigt kan føre til usik­ker­hed.

Hvis du er i tvivl om, hvor­vidt du bør bruge et ko­di­cil eller til­ba­ge­kal­de med et nyt te­sta­men­te, vil det oftest være mest hen­sigts­mæs­sigt med en til­ba­ge­kal­del­se, da man herved kan imø­de­gå senere usik­ker­hed om te­sta­men­tets gyl­dig­hed og ind­hold.

Læs mere: Ind­si­gel­se mod et te­sta­men­te og Pris for et ud­vi­det sam­le­ver­te­sta­men­ter

Ved se­pa­ra­tion og skils­mis­se

Det er vig­tigt at vide, at et gen­si­digt te­sta­men­te mellem æg­te­fæl­ler au­to­ma­tisk op­hø­rer med at have retsvirk­ning, hvis æg­te­fæl­ler­ne se­pa­re­res eller skil­les.

Læs mere: Arv og særeje

Lav et te­sta­men­te med Aatos

Du kan lave et te­sta­men­te med Aatos. Du svarer på en række simple spørgs­mål og vores ser­vi­ce tager dine in­di­vi­du­el­le behov og ønsker i be­tragt­ning.

Du kan lø­ben­de stille spørgs­mål til vores juri­ster i kun­de­ser­vi­ce, hvis du har brug for mere in­for­ma­tion eller gerne vil forstå noget bedre.

Ved at betale 499 kr., får du adgang til alle Aatos juri­di­ske do­ku­men­ter. Du kan få dine do­ku­men­ter sendt hjem til dig, og du har altid adgang til juri­disk hjælp, når du har brug for det.

Alle juridiske forhold fra start til slut online.