Ved at oprette en ægtepagt med særeje, kan I fravige udgangspunktet, der medfører, at I ellers automatisk får formuefællesskab, når I vælger at indgå ægteskab.
Ægtepagten og dens juridiske betydning
En ægtepagt er den juridiske betegnelse for en aftale mellem ægtefæller. Ægtepagten bestemmer, at udgangspunktet om, at ægtefæller har formuefællesskab, skal fraviges. I ægtepagten kan ægtefællerne bestemme, at der skal gælde særeje.
Ved en ægtepagt, kan I på forhånd tage stilling til, hvad der skal holdes uden for ligedelingen i tilfælde af, at jeres ægteskab ophører.
Typer af særeje
Indholdet i en ægtepagt vil variere alt afhængig af, hvilken type særeje, I ønsker. Der findes flere forskellige typer af særeje.
Skilsmissesæreje
Ved skilsmissesæreje beholder hver ægtefælle egen formue, hvis ægteskabet ophører ved separation eller skilsmisse. Hvis en ægtefælle derimod går bort, bliver vedkommendes skilsmissesæreje til delingsformue og vil derfor indgå i fællesboet.
Eksempel: Hanne og Lars har oprettet en ægtepagt med skilsmissesæreje. Lars går pludselig bort. Da parret har skilsmissesæreje, vil Lars’ formue indgå i fællesboet, da ægteskabet ophørte ved død.
Fuldstændigt særeje
Ved fuldstændigt særeje beholder hver ægtefælle egen formue ved separation, skilsmisse eller død. Dette medfører, at førstafdøde ægtefælles fuldstændige særeje ikke vil indgå i fællesboet, men derimod skal afdødes formue gøres op for sig selv. Det betyder, at arven efter førstafdøde fordeles straks.
Den længstlevende ægtefælles formue forbliver dennes særeje og berøres ikke af ægtefællens død.
Eksempel: Tina og Arne har oprettet en ægtepagt om fuldstændigt særeje. Tina går bort og efterlader en formue på 1.000.000 kr. Der findes ikke nogen fællesformue, der skal deles. Derfor fordeles hele arven efter Tina ud fra det testamente, hun havde oprettet.
Arnes formue påvirkes ikke af Tinas død.
Kombinationssæreje
Kombinationssæreje er en kombination af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje, som kan tilpasses jeres forhold.
Kombinationssæreje medfører, at I hver især beholder egen formue, hvis ægteskabet ophører ved separation eller skilsmisse, men hvor længstlevende ægtefælles sikres ved førstafdødes død, ved at kunne udtage eget særeje, mens førstafdødes særeje bliver til delingsformue og derfor indgår fællesboet.
Eksempel: Laura og Per har været gift i mange år. Da Per går bort efterlader han en formue på 600.000 kr. Laura har en formue på 400.000 kr. Lauras formue forbliver hendes særeje, mens Pers formue indgår i fællesboet, hvilket Laura først skal have halvdelen af, inden arven efter Per fordeles. Laura ender derfor med 400.000 kr. + 300.000 kr. = 700.000 kr. Herefter bliver arven af Pers resterende formue på 300.000 kr. fordelt.
Udover de nævnet typer af særeje findes sumsæreje, brøkdelssæreje, tidsbegrænset særeje samt aftrapningssæreje.
⚠️Vær opmærksom på, at I både kan oprette en ægtepagt før I indgår ægteskab eller efter I er blevet gift. Det rådes dog til, at I opretter ægtepagten inden I bliver gift.
Derfor bør I overveje en ægtepagt
Når I bliver gift, får I altså automatisk formuefællesskab. Det betyder, at alt det I ejer indgår i én samlet delingsformue, der skal deles ligeligt mellem jer, hvis jeres ægteskab ophører. Hvis I ønsker at ændre dette, skal I oprette en ægtepagt herom.
Eksempelvis kan der være et aktiv, som den ene af jer ønsker at beholde i tilfælde af skilsmisse, i så fald kan I oprette en ægtepagt, der sikrer, at der ikke sker en deling af dette aktiv. Det kan eksempelvis være et sommerhus, en bil, en virksomhed etc.
I bør altså oprette en ægtepagt, såfremt I ikke ønsker at dele jeres formue ligeligt mellem jer i tilfælde af, at jeres ægteskab ophører ved skilsmisse eller død.
Derudover kan en ægtepagt bidrage til;
Økonomisk beskyttelse
Med en ægtepagt om fuldstændigt særeje er I bekendt med, hvilken formue I tager med ud af ægteskabet i tilfælde af, at ægteskabet ophører. Dette kan give en tryghed, da I netop ved, hvilke aktiver og hvilken formue, I så vil have tilgængelig.
Ved kombinationssæreje sikres længstlevende ægtefælle økonomisk set bedst muligt ved dødsfald, ved at kunne udtage egen formue som fuldstændigt særeje, mens afdødes formue indgår i fællesboet. Skifte af et fællesbo kan nemlig have økonomiske konsekvenser for længstlevende ægtefælle, der muligvis efterlades uden den økonomiske kapacitet til at opretholde hverdagen, som den var. At sikre længstlevende ægtefælle mest muligt kan bidrage til, at skiftet efter den afdøde ægtefælle har mindre økonomisk indflydelse på længstlevende ægtefælles liv.
Forebyggelse af fremtidige tvister
Udover, at en ægtepagt sikrer jeres formuer, vil en ægtepagt også være med til at klarlægge, hvad der skal ske, hvis jeres ægteskab en dag ophører. Herved undgår I fremtidige tvister og potentielle konflikter om hvem, der ejer hvad.
Arveloven i Danmark
Hvis du eksempelvis opretter en ægtepagt med fuldstændigt særeje betyder det, at dit særeje vil gå direkte til dine arvinger og derfor ikke indgå i formuefællesskabet, når du en dag går bort. Det er dog ikke muligt, at gøre tvangsarvinger arveløse ved at oprette en ægtepagt.
Hvem dine arvinger er, vil enten følge af Arveloven eller af dit testamente, hvis du har oprettet sådan et. Vær dog opmærksom på, at dine tvangsarvinger er berettiget til en del af arven, der falder efter dig.
Dine tvangsarvinger vil være din ægtefælle, dine børn og disses efterkommere. Tvangsarven udgør 25% af den arv, der falder efter dig. Dette gælder uanset, om der er oprettet en ægtepagt og/eller et testamente.
❗Hvis du ikke har oprettet et testamente, vil arven efter dig blive fordelt efter reglerne i arveloven.
Arveklasser i arveloven
Arveloven indeholder tre grupper af slægtninge, der arver efter afdøde, hvis afdøde ikke har oprettet et testamente. Disse grupper er kaldet arveklasser;
Arveklasse 1: Ægtefælle og børn
Arveklasse 2: Forældre og søskende
Arveklasse 3: Bedsteforældre og deres børn
💡Læs mere om arv efter arveloven.
Ægtepagt og arv
Med et testamente kan du bestemme, hvordan den arv, der vi falde efter dig, skal fordeles.
Med en ægtepagt kan du bestemme, hvad der skal ske økonomisk set, hvis dit ægteskab ophører. Det er altså ved oprettelse af en ægtepagt, at I har mulighed for at holde jeres formuer adskilt.
En ægtepagt om fuldstændigt særeje sikrer, at din formue ikke bliver til formuefællesskab i tilfælde af ægteskabets ophør, også ved død. Et testamente sikrer derimod, at arven ikke fordeles efter reglerne i arveloven, men derimod efter dit ønske. Dette er dog med undtagelse af tvangsarven.
💡Læs mere om arv og testamenter
Få indflydelse på arveforhold med en ægtepagt
Du kan få indflydelse på arveforhold ved at oprette en ægtepagt med særeje.
Oprettelsen af en ægtepagt er en del af Aatos' Bekymringsfri abonnement. Ved at betale 499 kr. om året, får du adgang til alle juridiske dokumenter. Du kan få dine dokumenter sendt hjem til dig, og du har altid adgang til juridisk hjælp, når du har brug for det. Det er muligt at annullere abonnementet når som helst.
