Sådan kan en æg­te­pagt på­virke arv

Ægtepagt og arv
IMG_1939.jpeg
Karoline
12.3.2024 ● 3 minutter
Del artiklen
Du og din part­ner ønsker måske at indgå æg­teskab, men det med­fø­rer ikke nød­ven­dig­vis et ønske om, at jeres for­mu­er skal slås sammen til én fælles formue. I kan undgå dette ved at op­ret­te en æg­te­pagt med særeje.

Ved at op­ret­te en æg­te­pagt med særeje, kan I fravige ud­gangs­punk­tet, der med­fø­rer, at I ellers au­to­ma­tisk får for­mu­e­fæl­les­skab, når I vælger at indgå æg­teskab.

Æg­te­pag­ten og dens juri­diske be­tyd­ning

En æg­te­pagt er den juri­diske be­teg­nelse for en aftale mellem æg­te­fæl­ler. Æg­te­pag­ten be­stem­mer, at ud­gangs­punk­tet om, at æg­te­fæl­ler har for­mu­e­fæl­les­skab, skal fravi­ges. I æg­te­pag­ten kan æg­te­fæl­ler­ne be­stem­me, at der skal gælde særeje.

Ved en æg­te­pagt, kan I på for­hånd tage stil­ling til, hvad der skal holdes uden for li­ge­de­lin­gen i til­fælde af, at jeres æg­teskab op­hø­rer.

Typer af særeje

Ind­hol­det i en æg­te­pagt vil va­ri­ere alt af­hæn­gig af, hvil­ken type særeje, I ønsker. Der findes flere for­skel­lige typer af særeje.

Skils­mis­se­sæ­reje

Ved skils­mis­se­sæ­reje be­hol­der hver æg­te­fæl­le egen formue, hvis æg­te­ska­bet op­hø­rer ved se­pa­ra­tion eller skils­mis­se. Hvis en æg­te­fæl­le der­i­mod går bort, bliver ved­kom­men­des skils­mis­se­sæ­reje til de­lings­for­mue og vil derfor indgå i fæl­les­bo­et.

Ek­sem­pel: Hanne og Lars har op­ret­tet en æg­te­pagt med skils­mis­se­sæ­reje. Lars går plud­se­lig bort. Da parret har skils­mis­se­sæ­reje, vil Lars’ formue indgå i fæl­les­bo­et, da æg­te­ska­bet op­hørte ved død.

Fuld­stæn­digt særeje

Ved fuld­stæn­digt særeje be­hol­der hver æg­te­fæl­le egen formue ved se­pa­ra­tion, skils­mis­se eller død. Dette med­fø­rer, at førstaf­døde æg­te­fæl­les fuld­stæn­dige særeje ikke vil indgå i fæl­les­bo­et, men der­i­mod skal af­dø­des formue gøres op for sig selv. Det be­ty­der, at arven efter førstaf­døde for­de­les straks.

Den længst­le­vende æg­te­fæl­les formue for­bli­ver dennes særeje og be­rø­res ikke af æg­te­fæl­lens død.

Ek­sem­pel: Tina og Arne har op­ret­tet en æg­te­pagt om fuld­stæn­digt særeje. Tina går bort og ef­ter­la­der en formue på 1.000.000 kr. Der findes ikke nogen fæl­les­for­mue, der skal deles. Derfor for­de­les hele arven efter Tina ud fra det te­sta­mente, hun havde op­ret­tet.
Arnes formue på­vir­kes ikke af Tinas død.

Kom­bi­na­tions­sæ­reje

Kom­bi­na­tions­sæ­reje er en kom­bi­na­tion af skils­mis­se­sæ­reje og fuld­stæn­digt særeje, som kan til­pas­ses jeres for­hold.

Kom­bi­na­tions­sæ­reje med­fø­rer, at I hver især be­hol­der egen formue, hvis æg­te­ska­bet op­hø­rer ved se­pa­ra­tion eller skils­mis­se, men hvor længst­le­vende æg­te­fæl­les sikres ved førstaf­dø­des død, ved at kunne udtage eget særeje, mens førstaf­dø­des særeje bliver til de­lings­for­mue og derfor indgår fæl­les­bo­et.

Ek­sem­pel: Laura og Per har været gift i mange år. Da Per går bort ef­ter­la­der han en formue på 600.000 kr. Laura har en formue på 400.000 kr. Lauras formue for­bli­ver hendes særeje, mens Pers formue indgår i fæl­les­bo­et, hvil­ket Laura først skal have halv­de­len af, inden arven efter Per for­de­les. Laura ender derfor med 400.000 kr. + 300.000 kr. = 700.000 kr. Her­ef­ter bliver arven af Pers re­ste­rende formue på 300.000 kr. for­delt.

Udover de nævnet typer af særeje findes sum­sæ­reje, brøk­dels­sæ­reje, tids­be­græn­set særeje samt aftrap­nings­sæ­reje.

⚠️Vær op­mærk­som på, at I både kan op­ret­te en æg­te­pagt før I indgår æg­teskab eller efter I er blevet gift. Det rådes dog til, at I op­ret­ter æg­te­pag­ten inden I bliver gift.

Derfor bør I over­veje en æg­te­pagt

Når I bliver gift, får I altså au­to­ma­tisk for­mu­e­fæl­les­skab. Det be­ty­der, at alt det I ejer indgår i én samlet de­lings­for­mue, der skal deles li­ge­ligt mellem jer, hvis jeres æg­teskab op­hø­rer. Hvis I ønsker at ændre dette, skal I op­ret­te en æg­te­pagt herom.

Ek­sem­pel­vis kan der være et aktiv, som den ene af jer ønsker at be­holde i til­fælde af skils­mis­se, i så fald kan I op­ret­te en æg­te­pagt, der sikrer, at der ikke sker en deling af dette aktiv. Det kan ek­sem­pel­vis være et som­mer­hus, en bil, en virk­som­hed etc.

I bør altså op­ret­te en æg­te­pagt, så­fremt I ikke ønsker at dele jeres formue li­ge­ligt mellem jer i til­fælde af, at jeres æg­teskab op­hø­rer ved skils­mis­se eller død.

Der­u­d­over kan en æg­te­pagt bi­drage til;

Øko­no­misk be­skyt­telse
Med en æg­te­pagt om fuld­stæn­digt særeje er I be­kendt med, hvil­ken formue I tager med ud af æg­te­ska­bet i til­fælde af, at æg­te­ska­bet op­hø­rer. Dette kan give en tryg­hed, da I netop ved, hvilke ak­ti­ver og hvil­ken formue, I så vil have til­gæn­ge­lig.

Ved kom­bi­na­tions­sæ­reje sikres længst­le­vende æg­te­fæl­le øko­no­misk set bedst muligt ved døds­fald, ved at kunne udtage egen formue som fuld­stæn­digt særeje, mens af­dø­des formue indgår i fæl­les­bo­et. Skifte af et fæl­les­bo kan nemlig have øko­no­miske kon­se­kven­ser for længst­le­vende æg­te­fæl­le, der mu­lig­vis ef­ter­la­des uden den øko­no­miske ka­pa­ci­tet til at op­ret­holde hver­da­gen, som den var. At sikre længst­le­vende æg­te­fæl­le mest muligt kan bi­drage til, at skif­tet efter den afdøde æg­te­fæl­le har mindre øko­no­misk ind­fly­delse på længst­le­vende æg­te­fæl­les liv.

Fore­byg­gelse af frem­ti­dige tvi­ster
Udover, at en æg­te­pagt sikrer jeres for­mu­er, vil en æg­te­pagt også være med til at klar­læg­ge, hvad der skal ske, hvis jeres æg­teskab en dag op­hø­rer. Herved undgår I frem­ti­dige tvi­ster og po­ten­ti­el­le kon­flik­ter om hvem, der ejer hvad.

Ar­ve­loven i Dan­mark

Hvis du ek­sem­pel­vis op­ret­ter en æg­te­pagt med fuld­stæn­digt særeje be­ty­der det, at dit særeje vil gå di­rek­te til dine ar­vin­ger og derfor ikke indgå i for­mu­e­fæl­les­ska­bet, når du en dag går bort. Det er dog ikke muligt, at gøre tvangs­ar­vin­ger ar­ve­løse ved at op­ret­te en æg­te­pagt.

Hvem dine ar­vin­ger er, vil enten følge af Ar­ve­loven eller af dit te­sta­mente, hvis du har op­ret­tet sådan et. Vær dog op­mærk­som på, at dine tvangs­ar­vin­ger er be­ret­ti­get til en del af arven, der falder efter dig.

Dine tvangs­ar­vin­ger vil være din æg­te­fæl­le, dine børn og disses ef­ter­kom­mere. Tvangs­ar­ven udgør 25% af den arv, der falder efter dig. Dette gælder uanset, om der er op­ret­tet en æg­te­pagt og/eller et te­sta­mente.

❗Hvis du ikke har op­ret­tet et te­sta­mente, vil arven efter dig blive for­delt efter reg­ler­ne i ar­ve­loven.

Ar­ve­klas­ser i ar­ve­loven

Ar­ve­loven in­de­hol­der tre grup­per af slægt­ninge, der arver efter afdøde, hvis afdøde ikke har op­ret­tet et te­sta­mente. Disse grup­per er kaldet ar­ve­klas­ser;

Ar­ve­klas­se 1: Æg­te­fæl­le og børn

Ar­ve­klas­se 2: For­æl­dre og sø­skende

Ar­ve­klas­se 3: Bedste­for­æl­dre og deres børn

💡Læs mere om arv efter ar­ve­loven.

Æg­te­pagt og arv

Med et te­sta­mente kan du be­stem­me, hvor­dan den arv, der vi falde efter dig, skal for­de­les.

Med en æg­te­pagt kan du be­stem­me, hvad der skal ske øko­no­misk set, hvis dit æg­teskab op­hø­rer. Det er altså ved op­ret­telse af en æg­te­pagt, at I har mu­lig­hed for at holde jeres for­mu­er ad­skilt.

En æg­te­pagt om fuld­stæn­digt særeje sikrer, at din formue ikke bliver til for­mu­e­fæl­les­skab i til­fælde af æg­te­ska­bets ophør, også ved død. Et te­sta­mente sikrer der­i­mod, at arven ikke for­de­les efter reg­ler­ne i ar­ve­loven, men der­i­mod efter dit ønske. Dette er dog med und­ta­gelse af tvangs­ar­ven.

💡Læs mere om arv og te­sta­menter

Få ind­fly­delse på ar­ve­for­hold med en æg­te­pagt

Du kan få ind­fly­delse på ar­ve­for­hold ved at op­ret­te en æg­te­pagt med særeje.

Ved at betale 499 kr. får du adgang til alle Aatos juri­diske do­ku­men­ter.. Du kan få dine do­ku­men­ter sendt hjem til dig, og du har altid adgang til juri­disk hjælp, når du har brug for det.

Alle juridiske forhold fra start til slut online.