At sidde i uskiftet bo betyder, at boet efter afdøde ikke er skiftet, og at længstlevende ægtefælle derfor stadig råder over hele deres fælles formue. Det vil altså sige, at arven, der ellers skulle fordeles efter afdøde, bliver ved den længstlevende ægtefælle.
Det betyder i praksis, at arven efter afdøde endnu ikke er fordelt mellem arvingerne. Når længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo, har vedkommende fuld råderet over boet. Dog gælder der nogle begrænsninger for, hvordan længstlevende ægtefælle kan råde over boet.
👉 Boet skal nemlig forvaltes på ansvarlig vis, og der kan tillige være aktuelle testamentariske begrænsninger.
Som udgangspunkt vil arven først blive fordelt, når længstlevende afgår ved døden, men der kan være tilfælde, hvor arvingerne kan anmode om at få boet skiftet, herunder hvis længstlevende ægtefælle misbruger midler i boet.
Opret dit personlige testamente på 10 minutter
Med et testamente kan du undgå, at din arv kun fordeles i overenstemmelse med arvelovens regler.
Betingelser for at sidde i uskiftet bo
Efter en ægtefælles død kan den længstlevende ægtefælle overtage ægtefællernes delingsformue. Længstlevende ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med afdødes fuldstændige særeje.
⚠️ Det klare udgangspunkt er, at såfremt afdøde og længstlevende ægtefælle kun har fællesbørn, kan børnene ikke bestemme, om den længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo eller ej.
Der gælder dog regler for, at såfremt en livsarving efter den førstafdøde ægtefælle godtgør, at den længstlevende ægtefælle har misbrugt boet og herved har formindsket boet eller har fremkaldt nærliggende fare herfor, så skal den længstlevende ægtefælle skifte med den eller de livsarvinger, som forlanger dette.
Hvis afdøde derimod har særbørn, skal disse give samtykke til, at længstlevende ægtefælle må sidde i uskiftet bo. Særbørn er børn fra et andet forhold.
Eksempel: Sofies ekstreme forbrug
Lars og Sofie har været gift i mange år. De har to børn sammen, og Lars har to særbørn fra et tidligere ægteskab. Lars afgår ved døden, og Sofie ønsker at sidde i uskiftet bo. Dette skabte dog ingen problemer, da Lars' to særbørn gav samtykke hertil. Dog ændrer Sofies livsstil sig efter Lars' død, og hun bruger mange penge på luksus, som hun aldrig har gjort før. Lars ene særbarn Simon får nok, og han beviser, at Sofie har misbrugt boet og formindsket det gevaldigt. Han kræver derfor, at Sofie skifter med ham.
Hvis I ønsker at sikre, at længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, selvom I har særbørn, kan I får jeres særbørn til at underskrive et forhåndssamtykke til at sidde i uskiftet bo. Dette forhåndssamtykke kan ikke tilbagekaldes.
💡 Læs mere: Tvangsarv til særbørn og Hjælp, testamentet er en nullitet
Fordele og ulemper ved at sidde i uskiftet bo
👍 Fordele ved uskiftet bo:
- Som længstlevende ægtefælle kan du (økonomisk set) fortsætte dit liv, som du plejer. Herunder købe og sælge ejendom, give gaver etc. OBS! Dog gælder reglen om, at længstlevende ægtefælle skal forvalte boet på ansvarlig vis
- Der vil endnu ikke foreligge udgifter forbundet med skifte af boet
- Du kan til enhver tid vælge at skifte boet. Hvis du ønsker at ophæve uskiftet bo, skal du kontakte skifteretten
- Der skal ikke ske en udbetaling af arven efter afdøde endnu. Børnene vil nemlig først arve den dag, hvor længstlevende ægtefælle går bort. Dette omfatter også tvangsarven.
💡 Læs mere: Hvem arver mig?
👎 Ulemper ved uskiftet bo:
- Boet må ikke misbruges. Herunder kan store gaver og lignende situationer anses som misbrug. Det uskiftede bo skal forvaltes på forsvarlig vis
- Længstlevende kan ikke gifte sig, så længe vedkommende sidder i uskiftet bo
- Længstlevende kan ikke frit testamentere over hele boet. Der kan kun rådes over længstlevendes egen del af boet
- Al indkomst går til boet
- Længstlevende hæfter for eventuel gæld og skat efter førstafdøde ægtefælle
Hvem kan sidde i uskiftet bo?
Det er kun ægtefæller, der kan sidde i uskiftet bo. Det vil sige, at samlevende ikke kan sidde i uskiftet bo, uanset hvor længe forholdet har varet, eller de samlevende har fælles børn.
Grunden til, at ugifte samlevende ikke kan sidde i uskiftet bo er, at de netop ikke er gift, og derfor ikke har formuefællesskab.
Testamente og uskiftet bo
Der er andre måder at sikre længstlevende ægtefælle på, udover uskiftet bo.
Ægtefæller kan eksempelvis oprette et testamente, hvori de begunstiger hinanden mest muligt, således at børnene arver så lidt som muligt, når den første ægtefælle går bort.
💡 Læs mere: Regler for testamenter og Hvad er et arveafkald?
Lav et testamente med Aatos
Du kan lave et testamente med Aatos. Det tager kun 10 minutter, hvor du blot skal svare på spørgsmål, som er relevante for din situation. Vores system danner herefter et skræddersyet testamente til dig.