Arveloven indeholder de mest grundlæggende regler angående fordelingen af arv i Danmark, herunder regler angående, hvem der arver ved dødsfald og hvad, der indgår i arven, muligheder for uskiftet bo, regler for testamenter, regler for arveforskud, bortfald af arveretten etc.
Den historiske udvikling af arveloven
Loven er et levende instrument, der følger med ændringerne i et dynamisk samfund. Det ses ofte, at love vil ændre sig i forbindelse med samfundsmæssige ændringer. Og ændringerne i arveloven er ingen undtagelse.
Samfundet og forskellige former for familiestrukturer, har været med til at forme og ændre i arveloven gennem tiden. Eksempelvis er det set, at ægtefællen er blevet tilgodeset i senere ændringer i arveloven, da ægtefællens legale arv er forhøjet fra 1/3 til 1/2 af boet i de tilfælde, hvor arveladeren efterlader sig livsarvinger.
Derudover er retsstillingen for samlevende også blevet forbedret, men det er dog stadig nødvendigt at oprette et testamente, hvis du ønsker, at din samlever skal arve efter dig.
Et politisk ønske om at fremme retsstillingen for ugifte samlevende medførte nemlig, at det i 2008 blev muligt at oprette et gensidigt udvidet samlevertestamente.
Det er tillige set, at tvangsarven med tiden er blevet mindsket og udgør nu ¼ af afdødes formue. Før var det ½. Det betyder altså, at du i dag kan testamentere over ¾ af din formue, hvis du har tvangsarvinger.
Arvelovens præceptive karakter
Arveloven indeholder både deklaratoriske og præceptive bestemmelser. Deklaratoriske bestemmelser kan fraviges, mens præceptive bestemmelser kan ikke fraviges. Eksempelvis kan du ikke testamentere dig ud af den bestemmelse i arveloven, der foreskriver, at 25% af arven efter dig, er dine livsarvingers tvangsarv.
Arveloven kan altså delvist fraviges ved testamente, men testamentet skal være i overensstemmelse med arvelovens præceptive regler. Hvis testamentet ikke opfylder dette krav, vil testamentet ikke blive fulgt som foreskrevet. Og kan i værste fald risikere at blive tilsidesat.
💡Læs mere om, hvad et testamente er
Slægtninges arveret
Det følger af arvelovens første fire paragraffer, hvem der anses som arvinger efter loven. Inddelingen af slægtninge kaldes også for arveklasser.
I arveklasse 1 findes afdødes ægtefælle og børn. Hvis afdøde ikke havde en ægtefælle, vil hele arven gå til børnene, der efter arven arver lige. Er et af afdødes børn afgået ved døden, vil vedkommendes eventuelle barn, det vil sige afdødes barnebarn, arve i stedet for.
I arveklasse 2 findes arveladers forældre, der arver halvdelen hver. Er en af afdødes forældre selv afgået ved døden, vil vedkommendes barn, det vil sige afdødes søskende, træde i stedet for. Såfremt der ikke er livsarvinger efter den ene af forældrene, arver den anden af forældrene eller dennes livsarvinger alene.
I arveklasse 3 findes arveladers bedsteforældre. Er en af bedsteforældrene afgået ved døden, træder dennes børn (dvs. onkler, tanter etc.), men ikke fjernere livsarvinger, i den pågældendes sted.
Adoptivbørn og vedkommendes livsarvinger arver og arves, som udgangspunkt, som arveladerens livsarvinger gør.
Det gælder således, at såfremt der ingen livsarvinger er i arveklasse 1, vil arvinger i arveklasse 2 arve, og såfremt der heller ingen livsarvinger er i arveklasse 2, vil arvinger i arveklasse 3 arve.
💬Eksempel: arv uden testamente
Per afgår ved døden og efterlader sig to børn og en ægtefælle. Han har ikke oprettet et testamente, hvorfor arven fordeles efter reglerne i arveloven. Arven efter Per udgør 1.200.000 kr. Ægtefælle og børn arver 50/50. Pers ægtefælle vil arve den ene halvdel, altså 600.000 kr. Pers to børn vil arve den anden halvdel på 600.000 kr., som de skal dele ligeligt. Hvert barn arver derfor 300.000 kr.
Livsarvinger og tvangsarvinger
Dine livsarvinger er dine slægtninge i nedstigende linje, det vil sige dine børn, børnebørn, oldebørn m.v. Dine livsarvinger og din ægtefælle udgør dine tvangsarvinger. Det betyder, at disse arvinger er berettiget til en del af den arv, der falder efter dig. Du kan altså ikke forhindre disse personer i at arve, heller ikke ved at oprette et testamente.
Dine efterladte tvangsarvinger er berettiget til at arve 25% af den arv, der falder efter dig. Disse 25% fordeles ligeligt mellem dine livsarvinger og din ægtefælle. Det medfører, at din ægtefælle modtager 12,5% af arven efter dig, mens dine efterladte livsarvinger modtager de resterende 12,5%.
💡Læs mere om tvangsarv til særbørn
Først i arverækken blandt dine livsarvinger, er dine børn. Såfremt en af dine børn skulle være gået bort vil vedkommendes børn, det vil sige dine børnebørn, overtage arveretten.
Hvis du ikke har livsarvinger, vil hele tvangsarven tilgå din ægtefælle. På samme måde vil hele tvangsarven tilfalde dine livsarvinger, hvis du ikke har nogen ægtefælle.
Efter arvelovens regler, vil din din ægtefælle og dine børn hver arve halvdelen af den arv, der falder efter dig. Dette gælder, såfremt du ikke har oprettet et testamente.
Dine tvangsarvinger bliver nemlig kun begrænset til tvangsarven, hvis du har bestemt dette i et testamente. Såfremt du ikke har oprettet et testamente, vil hele din formue blive fordelt mellem henholdsvis dine livsarvinger og din ægtefælle. Det betyder, at dine livsarvinger vil arve den ene halvdel, mens din ægtefælle vil arve den anden halvdel af den arv, der falder efter dig. Hvis du har livsarvinger eller ægtefælle, kan du altså kun disponere over friarven, der udgør de resterende 75%.
💬Eksempel: tvangsarv
Per har begrænset sin ægtefælle og sit barn til kun at arve tvangsarven efter ham. Han efterlader sig 1.200.000 kr. Det betyder, at tvangsarven er 300.000 kr. Hans barn modtager derfor 150.000 kr., mens hans ægtefælle modtager de resterende 150.000 kr. I et testamente har Per rådet over de resterende 900.000 kr. Han har valgt, at disse skal doneres til et godt formål.
⚠️Vær dog opmærksom på, at du også kan begrænse dine børns arv, så de maksimalt modtager 1.450.000 kr. efter dig. Dette gør du i et testamente.
Hvis du hverken har ægtefælle eller børn, kan du i et testamente råde over hele din arv.
Arveafgift
Boafgift hed tidligere arveafgift. Det er en afgift af arven, der skal betales til staten. Størrelsen på afgiften afhænger af, hvor meget afdøde efterlader sig og til hvem arven tilfalder.
👉Der skal ikke betales boafgift af boet, for den del af arven, der tilfalder ægtefælle og registreret partner.
👉Boet skal betale 15% i boafgift af den del af arven, der overstiger 333.100 kr. i 2024, der tilfalder den nærmere familie.
👉Boet skal af arv, der tilfalder alle andre, betale yderligere 25% i afgift. Afgiften på 15% fratrækkes arvebeløbet, før de 25% beregnes.
Den nærmeste familie udgør bl.a.:
- Afdødes forældre
- Børn, stedbørn og disses livsarvinger
- Ugift samlever med fælles bopæl de sidste to år inden dødsfaldet
- Frasepareret eller fraskilt ægtefælle
- Personer, der har, har haft eller venter barn med afdøde
- Barn eller stedbarns ægtefælle
💡Læs mere om boafgift
Testamenter og arveloven
Såfremt du ønsker, at arven efter dig fordeles anderledes, end hvad der følger af arveloven, skal du oprette et testamente. Hvis du har ægtefælle eller livsarvinger, kan du testamentere over friarven, der udgør 75% af din formue. Du skal tillige oprette et testamente, hvis du ønsker at begrænse dine tvangsarvinger til deres tvangsarv eller på anden måde har særlige krav til, hvordan arven efter dig skal fordeles.
Der findes overordnet set tre typer af testamenter;
- notartestamente
- vidnetestamente
- nødtestamente.
Der gælder forskellige krav til gyldig oprettelse af testamentet, afhængigt af typen.
Fælles for testamenterne gælder dog et habilitetskrav. Det betyder, at du ved oprettelsen af testamentet skal være i stand til at forstå betydningen af det oprettede testamente.
💡Du kan læse mere om, seks grunde til, at dit testamente kan erklæres ugyldig
Med Aatos kan du oprette et testamente nemt og enkelt.